Om os


 

2013-06-08 13.20.49

20130209_121429Hej, jeg er Lene G. Todbøl Mangaard

Jeg har, sammen med min mand, haft Toy Pudler siden 2004. Vores mål er at opdrætte sunde, raske og racetypiske pudler, med et godt gemyt.

Der har været hunde i mit liv, siden jeg blev født. Den første jeg rigtig husker, var en stor tysk schæfer, der hed Bjørn, han var trænet som politi hund, og politiet ville gerne have ham, – men han var en familie hund og han var dejlig og blev i familien. Derefter fik jeg fornøjelsen af at møde pudlerne, den største oplevelse var, da jeg var 10 år gammel og var med min storesøster på besøg hos hendes svigerforældre, der havde en Kongepuddel, – der sagde jeg, at jeg ville have en puddel en dag. Mine 2 andre store søstre fik siden hen pudler, Minni og Pelle, som jeg passede hver dag. Da jeg i 1979 flyttede sammen med min mand, spurgte han, hvad jeg ønskede mig i fødselsdags gave, og jeg sagde en hund. Det blev en New Foundland, og 1½ år efter, hentede vi 2 ældre hanner på Sjælland, der ellers skulle aflives. Sjovt at gå ned af Strøget, med barnevogn og 3 store hunde, – det gav altid plads. Siden fik jeg en Grosser Schweizer Sennenhund, der blev Dansk Champion, og da den sidste Newf døde, fik jeg en lille sort  Pomeranian, som blev 16½ år. Så ville jeg aldrig have hund mere.  Efter 1 år uden hunde, indså jeg, at jeg ikke kunne leve uden hunde, og så tog vi på hunde udstilling for at finde vores næste hunderace. Det blev pudlen, ikke storpudlen,-  men Toy pudlen. Vores første puddel fik vi i 2004, den var dårlig avlet, havde tandfejl og dårlige knæled, – da den var 2 år gammel stoppede vi med at udstille hende, så nu er hun vores Mascot. Den næste Toy vi fik var Brittuvan’s My Honey Blossom, hun burde faktisk hedde Special Edition, fordi den var lavet specielt til mig af Britt Roxrud Holme, Kennel Brittuvan og Anne-Karin Helleberg, Kennel Ankaru. Britt lovede, at lave en udstillings hund til mig og det gjorde hun. Honey er en af de mest vindene toypudler i Europa og stammoder til vores linie. Siden er der kommet flere pudler til, men de er alle efter Brittuvan’s My Honey Blossom.